Velkommen

Artos Kvartetten er stolte af at kunne præsentere nogle helt fantastiske musikere og spændende programmer på Artos Festival 2023.

Artos Festival er en kammermusikfestival i Aarhus hvor strygekvartetten Artos Kvartetten er gennemgående ensemble og kunstnerisk ledelse. Festivalen havde debut i 2022 så denne sæson bliver anden gang festivalen afholdes.

Om koncerterne
Til åbningskoncerten har vi inviteret fire af vores kolleger fra Aarhus Symfoniorkester. Med Oboist Oliver Nordahl spiller vi Mozarts 2. strygekvintet i udgaven med obo i stedet for 1.violin. Fagottist Maksim Karpinskii er vores nye kollega i orkestret og sammen med ham og bassist David MCilfatrick slutter vi koncerten af med Francaix´s divertissement for fagot og strygekvintet. Som en del af festivalens koncept, laver vi en genrebrydende koncert. I år er det med jazzbassist, Thommy Andersson, som tager to fantastiske musikere med. Sanger Josefine Cronholm og trompetist Kirk Knuffke. Med udgangspunkt i værker skrevet af Andersson, vil vi eksperimentere med hvordan vi får strygekvartet og jazztrio til at svinge sammen. Afslutningskoncerten er med vores gode bekendte, Tanja Zapolski, hvor vi har programsat Shostakovich’ klaverkvintet og Brahms’ 1. strygekvartet. Koncerten optages af DR.

Samarbejde med Aarhus Statsgymnasium og Syddjurs Gymnasium
Eigil Leander Laursen fra bestyrelsen har struktureret et samarbejde med to musik-studieretningshold, 2.aMU fra Århus Statsgymnasium og 2.z fra Syddjurs Gymnasium. I programnoter og forskellige steder på hjemmesiden er der materiale lavet af de unge. Check det ud, det er ret forfriskende, synes vi.
Velkommen til Festival!

Artos Kvartetten
& festivalleder, Brian Friisholm (t.h.)

Program 2023

tirsdag

25.

apr

kl. 17:00

MusikSak og Artos Kvartetten på Hasle Skole

Hasle Skole
onsdag

26.

apr

kl. 19:30

Åbningskoncert

Helsingør Theater, Den gamle by, Aarhus
fredag

28.

apr

kl. 19:30

Cronholm, Knuffke, Andersson og Artos Kvartetten

Helsingør Theater, Den gamle by, Aarhus
søndag

07.

maj

kl. 15:00

Tanja Zapolski og Artos Kvartetten

Lille sal i Musikhuset, Aarhus

Tak til sponsorer og samarbejdspartnere